Behandlingstakster

Behandlingstakster – Odense Rygklinik ApS

Type konsultation: Patientandel: Sygeforsikringen Danmark (tilskud):
Første konsultation 60 min. 495 kr. 133 kr.
Opfølgende behandling 30 min.  295 kr. 88 kr.
Udvidet opfølgende behandling 45 min. 395 kr.  88 kr.
Opfølgende træningsterapi (selvtræning) 95 kr. 30 kr.  
Udeblivelse & for sent afbud  195 kr. 0 kr.

 

Odense Rygklinik arbejder som privat specialiseret rygklinik uden ydernummer. Du kan modtage behandling med eller uden lægehenvisning, det ændrer ikke prisen.

Du skal som udgangspunkt selv betale for behandlingen. Vi tager mod MobilePay (13441), kontooverførsel og betaling via girokort og netbank overførsel. Vi tager ikke mod kontanter – klinikken er kontantløs. Uanset om du har en henvisning fra lægen eller ej yder “Sygeforsikringen Danmark” tilskud til alle behandlinger og til træning, hvis du er medlem her.

Har du en sundhedsforsiking som dækker din behandlingen, og som er Skandia eller Dansk Sundhedsforsikring kan vi efter aftale sende regningen direkte hertil. Det kræver vi modtager en skriftlig accept af, at de dækker behandlingsudgifterne i forbindelse med din behandling eller skade, og du bedes medbringe denne skrivelse ved 1. konsultation.

Alle øvrige sundheds- og ulykkesforsikringer skal du selv ligge ud for behandlingen, dvs. du skal betale her hos Odense Rygklinik, og så indhente din anden af refusion hos din sundheds- eller ulykkesforsikring. Det er Odense Rygklinik uvedkommende om sundhedsforsikringen dækker, og under hvilke vilkår.

Første konsultation

Der bookes til en første konsultation altid op til en time. Her får du en grundig undersøgelse af din rygproblemstilling, behandling samt øvelser, information om din behandlingsplan og svar på dine spørgsmål. Prisen er inklusiv udarbejdelse af evt. epikrise til din læge undervejs eller i slutningen af behandlingsforløbet. – 495 kr.

Opfølgende behandling

Behandling, vejledning og justering af dine øvelser samt træningsprogram Ca. 30 minutter. Langt de fleste forløb klarer sig fint hermed – 295 kr.

Telefonisk konsultation

Ved opfølgning eller afslutning på behandling, hvor der telefonisk gives fysioterapeutisk vurdering og råd – 195 kr.

Udvidet opfølgende behandling/tilbagefald indenfor 3 måneder

Ca. 45 minutter. Behandling, vejledning og justering af dine øvelser samt træningsprogram. Ved den komplekse og tidskrævende rygproblemstilling, aftales med fysioterapeuten.

Anvendes også hvis du er patient, og får tilbagefald indenfor 3 måneder efter afsluttet behandling her på klinikken – 395 kr.

Opfølgende træningsterapi

Du er velkommen til at låne Odense Rygkliniks træningsfaciliteter i op til 1 time efter aftale, og du booker tid til træning med fysioterapeuten. Fysioterapeuten er til stede på klinikken imens du træner, men det er tanken du klarer træningen selv med mulighed for enkelte spørgsmål – 95 kr.

Holdtræning

Foregår i samarbejde med AOF Odense, hvor Odense Rygklinik stiller Fysioterapeut Morten Topholm til disposition for rygholdtræningen.

Træning i sal ca. 50 minutter, med fokus på at afprøve og forbedre funktionsevne, bedre styrke, udholdenhed og smidighed efter rygproblem. Holdene opstarter i begyndelsen af Januar 2018. Der er mulighed for at blive optaget frem til Påske 2018. Du skal tilmelde dig direkte til AOF for deltagelse på holdet. https://aftenskole.aof.dk/underviser/4241648

Odense Rygklinik kan desværre IKKE tilbyde vederlagsfri behandling.