Første konsultation

Praktiske oplysninger

En fysioterapeut kan ifølge sundhedsautorisationsloven udrede og stille diagnose på bevægeapperatsproblemer. Du kan derfor på Odense Rygklinik både modtage behandling for dine rygproblemer med og uden henvisning fra praktiserende læge eller sygehus. Der er ingen prisforskel for dig, om du kommer med en henvisning eller ej, da vi arbejder udenfor ydernummer.

Af hensyn til dit sammenhængende patientforløb, og kontinuitet i din rygbehandling, vil vi gerne have en henvisning fra din læge. Du kan med fordel inden første konsultation fremskaffe de relevante oplysninger, som din praktiserende læge ligger inde med på dig. Det kunne være tidligere sygdomshistorie, evt. MR scanningssvar eller andre radiologiske undersøgelser, evt. operationsbeskrivelse etc. Disse oplysninger kan sendes fra din praktiserende læge i en henvisning, hvorved vi kan sikre dig den bedst mulige behandling. Vi hjælper dig gerne med anskaffe journalpapirer, hvis du kontakter os telefonisk.

Fysioterapeuten kommunikerer gerne med din praktiserende læge og andre relevante sundhedsbehandlere. Vi udleverer ikke, uden dit samtykke, oplysninger til andre.

Betaling & sundheds-/ulykkesforsikringer

Har du en sundheds- eller ulykkesforsikring, kan de forlange, at du skaffer en henvisning til behandlingsforløbet, for at forsikringen dækker. Du skal som udgangspunkt selv betale for behandlingen på Odense Rygklinik, og så udbede dit forsikringsselskab om refusion. Vi tager mod MobilePay (13441), kontooverførsel og betaling via girokort og netbank overførsel. Vi tager ikke mod kontanter – klinikken er kontantløs. Uanset om du har en henvisning fra lægen eller ej, yder “Sygeforsikringen Danmark” tilskud til alle dine fysioterapi behandlinger.

Har du forsikring hos Skandia Lifeline, eller Dansk Sundhedsforsikring, kan vi efter aftale sende regningen direkte dertil. Det kræver vi modtager en skriftlig accept af, at de dækker behandlingsudgifterne, og du medbringer skrivelsen senest ved 1.  konsultation.

DU BEHØVER IKKE MEDBRINGE LAGEN MV. TIL BEHANDLINGEN. ODENSE RYGKLINIK HAR LAGNER, SOM ER INKLUDERET I BEHANDLINGSPRISEN.

Vi kan desværre IKKE tilbyde vederlagsfri behandling her på klinikken.