D. 1. Januar 2025 flytte klinikken fra den nuværende adresse på Faaborgvej 12 til Dalumvej 18-20 1. sal tv. 5250 Odense sv.
De nye større lokaler ligger lige rundt om hjørnet fra den nuværende adresse. De nye lokaler ligger oven på Netto, og indgangen findes mellem Netto og lysspecialisten/av-connection. Der vil fortsat være nem og gratis parkering lige ved klinikken. Vi glæder os til at vise de nye lokaler frem til nuværende og kommende klienter :-)
Sports- og idrætsskader kan være en uheldig del af at være aktiv i forskellige sportsgrene. Som osteopat og fysioterapeut er jeg specialiserede i at håndtere en bred vifte af sports- og idrætsskader.
Hvert år kommer mange danskere til skade når de dyrker sport og motion. Nogle af de hyppigste idrætsskader er bl.a. ankelforstuvninger, fibersprængninger, smerter i skuldre, ben, knæ og ankler. Overordnet kan man inddele idrætsskader i to kategorier: de akutte skader og overbelastningsskader.
Årligt henvender mere end 15.000 mennesker sig om året til skadestuerne, med akutte skader som er opstået i forbindelse med sport. Der laves ingen opgørelser over antallet af overbelastningsskader, men tallet er formentligt meget højere end de akutte skader.
RICE-Princippet for Akut Skadebehandling
Ved akutte sports- og idrætsskader som fx, forstuvninger, trælår, fibersprængning eller andre akut opståede smerter, kan RICE-princippet være nyttigt, som en umiddelbar behandlingsmetode lige efter skaden er sket.
Det er vigtigt at nævne, at RICE-princippet kun er en midlertidig førstehjælpsbehandling, og du bør søge professionel behandling og vurdering af din skade.
Akutte skader | Overbelastningsskader | |
---|---|---|
Årsag | For høj belastning på en gang | For mange gentagelser |
Opstår | Pludseligt | Over tid |
Bedring | Oftest værst de første to døgn | Bedres af pause/hvile, men kommer ofte igen ved fornyet belastning |
Eksempler | Forstuvning, brud, slag, fibersprængning | Overbelastning af lyske, albue, skulder, underben |
Sportsgrene | Højhastighedsidræt, idræt med faldrisiko og kontaktsport | Udholdenhed, teknisk prægede idrætsgrene og idræt med mange træningspas |
Overbelastningsskader kommer af, som ordet også hentyder til, overbelastning af en muskelgruppe eller led. Overbelastningsskader kommer sjældent fra den ene dag til anden, og kan opstå af flere årsager. Måske er du begyndt at træne mere eller hyppigere end du er vant til? Du er begyndt at træne eller dyrke en sport som du ikke har trænet længe. Du har måske haft en længere pause og startet igen på samme niveau som før?
Ens for overbelastningsskader er, at du udsætter dine muskler og led, for nogle belastninger/øvelser den ikke kan klare, og derved begynder du at opleve smerter. Det vigtigste princip når det kommer til forebyggelse af overbelastningsskader, er at gå roligt frem. Lad vær med at øge din træningsmængde for hurtigt, både når det kommer til hvor hårdt du træner, og hvor hyppigt. Særligt hvis du starter op igen efter en længere pause!
Der er mange forskellige typer sports- og idrætsskader, der kan opstå under fysisk aktivitet. Nogle af de mest almindelige skader inkluderer:
Forstuvninger og forstrækninger: Forstuvninger opstår, når ledbåndene, der forbinder knoglerne, strækkes eller rives. Forstrækninger involverer overstrækning i muskler eller sener. Disse skader kan opstå som følge af pludselige bevægelser, vrid eller traume. For eksempel kan en forstuvet ankel opstå under et løb, hvor man træder forkert eller vrikker om på foden.
Løberknæ: Løberknæ, er en tilstand, hvor det tykke bindevævsbånd, der løber langs ydersiden af låret, bliver betændt og irriteret. Dette kan skyldes gentagne bøjninger og strækninger af knæet under løb eller cykling. Løbere og cyklister er ofte udsat for denne type skade.
Skulderskader: Skulderskader som forstuvninger, forstrækninger, senebetændelse eller skulderinstabilitet er almindelige i sportsgrene, der kræver gentagne kast, slag eller bevægelser over hovedet. Disse skader kan føre til smerter, bevægelsesindskrænkning og nedsat præstation. For eksempel kan en håndbold-, tennis-, badminton- eller padelspiller spiller opleve senebetændelse på grund af de mange gentagne slag/kast over hovedhøjde.
Ankel- og knæskader: Ankel- og knæskader som ankelforstuvninger, knæforstuvninger, meniskskader og korsbåndsskader kan opstå under pludselige ændringer af retning, landinger eller direkte traume på leddene. Disse skader kræver omhyggelig evaluering og behandling for at genoprette stabil bevægelse og styrke. Fodboldspillere, håndboldspillere og gymnaster er ofte udsat for denne type skade.
Fibersprængninger: Fibersprængninge kan opstå som følge af overbelastning, pludselige bevægelser eller mangel på opvarmning. Disse skader kan påvirke forskellige muskelgrupper, herunder lår, læg, ryg, skulder mm.
Stressfrakturer: Stressfrakturer er små brud i knoglen, der normalt opstår som følge af gentagne belastninger og overbelastning af knoglen. Disse skader ses ofte i fod og skinneben. Løbere og atleter, der udfører hoppende aktiviteter, har større risiko for stressfrakturer.
Overbelastningsskader: Overbelastningsskader opstår gradvist som følge af gentagen belastning og manglende tid til hvile. Disse skader kan påvirke forskellige områder af kroppen, herunder sener, knogler og muskler. Tendinitis (senebetændelse) er et eksempler på en overbelastningsskade.
Det er vigtigt at bemærke, at hver skade er unik, og den nøjagtige diagnose og behandlingsplan vil afhænge af den specifikke skade og individuelle faktorer. Som osteopat og fysioterapeut vil jeg evaluere din skade nøje, stille en præcis diagnose og udvikle en individuel behandlingsplan, der passer til dine behov. Behandlingsmuligheder kan omfatte manuel terapi, øvelser, genoptræning, tapning mm.
Kontakt os i dag for at få hjælp til dine sports- og idrætsskader!
© 2024 Odense Rygklinik – Designet af Aveo web&marketing