Nakkesmerter

Inde for osteopatiens verden kaldes nakken ofte for “kroppens opslagstavle”. Det gør den fordi der fra nakke udspringer flere vigtige nerver, som fx vagus nerven, der forsyner store dele af vores indre organer.

Problemer omkring organerne, kan altså give et øget input til nakken, som kan medføre spændte og ømme nakkemuskler, og dermed være årsag til nakkesmerter og hovedpine.

​Nakkesmerter er et meget udbredt problem. Det anslås at 30-50% af den voksne befolkning oplever nakkesmerter i løbet af et år, og ca 3% opsøger egen læge for at få hjælp til deres nakkesmerter. For de fleste vil nakkesmerter være noget der opstår relativt akut, som fx et nakkehold med spændte nakke/skulder muskler som giver ømhed og stivhed i nakken.​

Et nakkehold vil i det fleste tilfælde gå over af sig selv inden for et par uger, uden nogen mén til følge. Er nakkesmerterne af længere eller kronisk karakter med udstrålende smerter til armene, bør man altid udredes nærmere hos egen læge, fysioterapeut eller osteopat for at kortlægge årsagen. 

Symptomerne kan variere rigtigt meget. De fleste vil dog oplever smerter i nakke, øvre ryg og i skuldrene med nedsat bevægelighed i nakken. Mange vil også opleve strålende smerter som trækker op i hovedet, som kan give hovedpine.

Årsagerne til nakkesmerter kan være mange afhængig af hvilken skade eller struktur der er tale om. Nakken består af 7 nakkehvirvler med mellemliggende bruskplader (discus).

​Der er mange små led mellem nakkehvirvlerne (facetled), og disse er bundet sammen med mange små ledbånd, muskler og bindevæv. I mange tilfælde er det derfor svært at kortlægge den præcise årsag til nakke smerterne, men ofte er årsagen multifaktoriel.​

​De hyppigste årsager til nakkesmerter er:

Stramme og ømme muskler i nakken
Ofte med nedsat bevægelighed, sviende/brændende smerter i nakken med smerter trækkende op i hoveder og eller ud mod skuldrene.

Nakkehovedpine (cervikogen hovedpine)
Ofte forårsaget af nedsat bevægelighed i et eller flere af nakkens led. Man vil ofte have ensidig hovedpine trækkende hen over øjnene, samt nedsat bevægelighed i nakken.

Discus prolabs i nakken
Årsagen er en prolabs af en eller flere bruskskiver (discus) som trykker på nerverødderne der kommer ud fra rygmarven. Dette forekommer hyppigst hos folk i 30-60 års alderen. Symptomerne kan både opstå akut eller som tiltagende smerter over flere uger eller måneder. Kan give udstrålende smerter i form af sovende, stikkende, prikkende fornemmelser samt følelsesløshed i arme og hænder (dog oftest kun den ene side).

Slidgigt i nakken (cervical spondylose)
​Årsagen er slidforandringer i nakken. Hyppigst forekommer dette hos ældre, og her ses ofte nedsat bevægelighed i nakken, med en murene ømhed i nakke og skuldre.

Piskesmæld (whiplash)
Årsagen er oftest efter traumer, hvor hovedet og nakken har været kastet ud i yderstillinger med høj fart, fx ved trafikuheld eller andre faldulykker. I de første dage efter vil 3-5% af alle som udsættes for piskesmæld, opleve nakkestivhed og ømhed samt hovedpine, som fortager sig igen inden for få uger. Et mindretal af dem, ca 10%, vil dog få længerevarende nakkesmerter og stivhed.

Hos Odense Rygklinik er vi eksperter i undersøgelse, udredning og behandling af nakkesmerter. Så book din tid allerede nu hos vores eksperter, eller kontakt os for en uforpligtende samtale.​

Læs mere om emner der relatere sig til nakkesmerter her under

Diskusprolaps i nakken

Vil du vide mere om diskus prolabs i nakken? Læs mere om diskusprolaps i dette spænende blogindlæg!

Thoracic Outlet Syndrome (TOS)

Thoracic Outlet Syndrome (TOS) opstår, når blodkar eller nerver bliver klemt mellem kravebenet og de øverste ribben, der hvor nerver og blodkar passerer fra brystkassen til armene. Dette tryk kan føre til smerter, prikken, følelsesløshed eller svaghed i nakke, skuldre og arme.

Vil du vide mere?  Så klik nedenfor!