Ny adresse d. 1/1/2025

D. 1. Januar 2025 flytte klinikken fra den nuværende adresse på Faaborgvej 12 til Dalumvej 18-20 1. sal tv. 5250 Odense sv.

De nye større lokaler ligger lige rundt om hjørnet fra den nuværende adresse. De nye lokaler ligger oven på Netto, og indgangen findes mellem Netto og lysspecialisten/av-connection. Der vil fortsat være nem og gratis parkering lige ved klinikken. Vi glæder os til at vise de nye lokaler frem til nuværende og kommende klienter :-) 

Forsikringsguide

Rigtig mange mennesker har i dag en sundhedsforsikring, enten privat eller gennem arbejdet. Hvis du har en forsikring, så kan du bruge den hos os.

​De fleste sundhedsforsikringer i dag dækker både osteopati og fysioterapi

Som autoriserede fysioterapeut og osteopat på klinikken, kan du som patient få tilskud til begge dele, alt efter hvad din forsikring dækker. Nogle selskaber informerer deres kunder om, at det er et krav at du bliver behandlet på en klinik, som har overenskomst med den offentlige sygesikring. Det er oftest ikke korrekt.

Dette betyder blot at de ikke dækker mere end hvad prisen er på klinikker som har overenskomst. Du kan derfor stadig bliver behandlet her på klinikken, men så betaler du blot differencen og klinikken sender regningen til dit selskab på det beløb de maksimalt dækker.

Hvis du har været ude for en ulykke og har en ulykkesforsikring, så dækker de fleste selskaber også behandling af din skade ved en fysioterapeut eller osteopat, i begge tilfælde kan du bruge din forsikring hos Odense Rygklinik.​

Vigtigt inden du påbegynder din behandling!

​De fleste selskaber har som krav at du har oprettet en sag hos dem inden din behandling starter, det er derfor vigtigt at du har været i kontakt med dit forsikringsselskab inden behandlingen påbegyndes, såfremt du ønsker at gøre brug af din sundheds- eller ulykkesforsikring.​

I de fleste tilfælde kan regningen sendes direkte til dit forsikringsselskab. Det kræver dog at du kan fremvise en betalingsgaranti fra dit forsikringsselskab, med et skades- eller sagsnummer og det skal tydeligt fremgå af garantien, hvor mange behandlinger og/eller hvor stort et beløb de dækker per behandling, samt hvordan regningen skal sendes.

Der er enkelte forsikringsselskaber klinikken ikke kan afregne direkte med. I disse tilfælde må du selv lægge ud for behandlingen, og efterfølgende få refunderet beløbet hos din forsikring. For uddybende spørgsmål så kontakt klinikken.