Ledige stillinger

Vi søger lige nu en osteopat til klinikken. Læs opslaget nedenfor, og kontakt klinikejer Lasse, hvis du har spørgsmål, eller ønsker en uforpligtende samtale.

Osteopat søges!

Jobopslag: OSTEOPAT eller 4. års osteopat stud. søges til klinik i ODENSE!

Vi har rygende travlt hos Odense Rygklinik – Osteopati & Fysioterapi! Jeg søger derfor et ekstra sæt osteopat-hænder, eller en 4. års osteopat stud. som bliver færdig her til sommer.

Odense Rygklinik – Osteopati & Fysioterapi er en hyggelig lille klinik, bestående af undertegnede, Lasse Mühlback Hansen, osteopat og fysioterapeut, samt min kollega Jonas, som er fysioterapeut og kommende osteopat stud. Vi har oplevet en stigende tilgang af klienter, efter vi flyttede til nye lokaler på Faaborgvej 12 i Dalum. Derfor søger vi nu en ekstra behandler til vores voksende team.

Om Stillingen:

  • Selvstændig indlejer: Du arbejder som selvstændig med en attraktiv lav leje.
  • Fleksible arbejdstider: Du bestemmer selv dine arbejdstider, og om du vil arbejde deltid eller fuldtid.
  • En stilling med fokus på det gode arbejdsmiljø: Hvor du selv er med til at forme dine arbejds- og ansvarsområder. 
  • Fleksibel opstart efter aftale.

 

Vi har rigtigt gode og gratis parkeringsmuligheder lige ved klinikken, til fordel for både dig, hvis du er i bil, men også for klienterne. Klinikken har en super placering i Dalum, tæt på Odense Zoo. Den forholdsvis centrale beliggenhed gør det nemt for klienter at komme hertil, uanset om de bor i Odense eller resten af Fyn. 

Vi samarbejder med løbebutikken “Multiatleten” som vi deler adresse med. Multiatleten har Odenses mest erfarne løbe eksperter, og ved alt om fodtøj til hverdag og løb. 

På klinikken møder vi et bredt spektrum af klienter, fra gravide og spædbørn til pensionister og idrætsudøvere. Du har derfor mulighed for at arbejde med en bred klientgruppe eller specialisere dig inden for dine interesseområder.

Dine Fordele:

  • Fuld frihed til at tilrettelægge din dagligdag.
  • Ansvar for kalenderstyring og behandlingsforløb.
  • Fysiske rammer, markedsføring, bookingsystem og hjemmeside er allerede etableret.
  • Du bliver en del af et team, som lægger stor fokus på faglig sparring og udvikling, så vi alle kan blive endnu dygtigere behandlere.

 

Synes du stillingen lyder interessant? Så kontakt mig for en uforpligtende samtale over telefonen, eller kom forbi klinikken til en kop kaffe. 

Ansøgningsfrist d. 1/9 – Vi afholder samtaler løbende.

Opstart ca. d. 1/11 eller efter aftale.

Kontakt mig på telefon: 4082 6492 eller mail: info@odenserygklinik.dk. Jeg ser frem til at høre fra dig!

De bedste hilsner

Lasse Mühlback Hansen, Aut. Osteopat og Fysioterapeut